Dansk Oxforddown forening


Oxforddownforeningen er en selvstændig forening med stærke samarbejdsrelationer til Dansk Fåreavl, den Sorthovede Gruppe og de Danske Lammeproducenter.

Foreningens formål er at varetage Oxforddown-racens interesser.

Der er mellem 60 og 70 medlemmer, som hvert år modtager 3-4 nyhedsbreve.

Racen med det rolige temperament 

Oxforddownfåret har et roligt temperament og bliver hurtigt tillidsfuldt. Er man én gang faldet for Oxforddowns buttede hoved med de dejlige øjne, skifter man ikke til andre racer. 


Oxforddownfåret er et stort, stærkt og roligt dyr med stor muskulatur. Det er i stand til at omsætte store mængder grovfoder og er særdeles velegnet til krydsningsproduktion.

Annoncer i Nyhedsbrevet

Ønsker du at annoncere i Nyhedsbrevet - kontakt venligst en fra bestyrelsen.

Dansk Oxforddown er medlem af Dansk Fåreavl


Se Dansk Fåreavls nye folder - klik her

Se også ...

Bliv medlem af 

Dansk Oxforddown

forening


- for racen og hyggens skyld...!

Racens historie

Som navnet angiver, har racen sit hjemsted i midt England, hvor den opstod omkring år 1830-1850. John Druce, Eynsham, Oxfordshire grundlagde racen ved at krydse Cotswold væddere med Hampshire hundyr i 1830. Cotswold-racen er en af de ældste fåreracer i England, og Hampshire-racen har også senere været meget brugt til krydsning – med kødproduktion som mål.


Den blev første gang udstillet som race ved et dyrskue i Battersea i 1862.

Oxforddown er fremavlet på frugtbar jordbund, det vil sige kalkholdig mineraljord. Derfor er racen også flere steder i ældre litteratur benævnt "Kalkjordsfår" og har derfor fortrinsvis fået udbredelse på intensivt drevne jordbrugsforhold.

Det er da også på veldrevne landbrug under gode forhold Oxforddown-racen holdes på vore breddegrader, og for god pasning "kvitteres" med kraftige og hurtigtvoksende lam.

Oxforddown fåret har et roligt temperament og bliver hurtigt tillidsfuldt. Er man een gang faldet for Oxforddowns buttede hoved med de dejlige øjne, skifter man ikke til andre racer. Det er et robust får.


Racen blev stabiliseret over de næste 50 år. Og den første stambog blev publiceret i 1889. Den danske Oxforddown-avl kan føres tilbage til en indført vædder i 1880, og dermed kan det nok slås fast, at der ikke nogen steder findes får, der med lige så stor sikkerhed og med så fuldstændige oplysninger om deres ophav, kan føres så langt tilbage. Oxforddown er store kraftige får med god kødsætning og fast kropsbygning. Når vi ser på de gamle billeder af racen, er det vanskeligt at sammenligne med standarden i dag, da det var almindeligt, at billederne blev taget ved dyrskuer, hvor fårene blev fremstillet med meget lang uld. En uldlængde på 12-15 cm var ikke ualmindelig, hvor man i dag tillader højst 2 cm ved fremstilling på dyrskue.

Det var David Lassen, Enggården, der var banebrydende for Oxforddown-racens start i Danmark. Allerede i 1880 hentede han det første vædderlam hjem fra England. I de følgende år hentede han yderligere 13 handyr og en del hundyr. I løbet af de første 25 år solgtes der fra Enggården over 300 avlsdyr til forskellige egne af landet. I tiden efter da er der kommet mange dygtige fåreavlere til, og der har altid været en trofast stab til at holde den høje standard i racens eksteriør. I flere tilfælde er avlsbesætninger gået i arv til den næste generation, der har fortsat avlsarbejdet. Det giver det faste grundlag i fårestammen, og det er kendetegnende for racen, når den fremstilles ved større dyrskuer, at det er en meget ensartet samling, som vidner om avlernes enighed i avlsmålet. Standarden er vel ændret fra racens start i Danmark til nu, men målet: Det kraftige får – med god kødsætning vil være uændret også i årene fremover.

Racen havde en enorm popularitet i 1920’erne og 30’erne. Efter 2. verdenskrig skiftede tendensen hen mod de mindre racer. Med de nye opskæringsteknikker i 80’erne har store slagtelam opnået en renæssance. Desuden har Oxforddown opnået stor popularitet som krydsningsrace.

Racen har en meget stor udbredelse på verdensplan. Bl.a. USA, Canada og Rusland, og flere europæiske lande.

Især i Danmark og i Tyskland har racen bidt sig fast med mange entusiastiske avlere. Fra Danmark er der bl.a. eksporteret til New Zealand, Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland, Holland, Canada, Sverige, Finland - ja, selv moderlandet England har hentet avlsmateriale i Danmark.